Kvinde på vej i Fakta: Væltet og sparket på grussti

En 34-årig kvinde var torsdag morgen på vej i Fakta midt i Tønder. Men på en grussti blev hu væltet og sparket af en mand.

 - Vi har ikke kunnet få vidner, så derfor går vi nu ud med en efterlysning, siger vagtchef Erik Lindholdt til TV SYD.

- Kvindens mand slog alarm kl. 8.40. Hans kone var stærkt chokeret efter episoden, fortæller vagtchefen. Overfaldsmanden forsvandt fra stedet, da en ældre kvinde kom dertil. Hende har vi desværre ikke haft kontakt med.

Episoden skete på en grussti ved Grev Schacksvej midt i Tønder. Den 34-årig kvinder var på vej for at handle ind. Hun trak med sin cykel, da en mand kom mod hende – gående midt på stien.

- Hun spørger ham pænt, om han vil flytte sig, så hun kan komme forbi, men han går helt amok, fortæller vagtchefen. Han vælter hendes cykel – og hende ned over. Mens hun ligger ned, sparker han hende flere gange på kroppen.

Kvinden pådrager sig ikke alvorlige skader, men hun er stærkt chokeret, da politipatruljen ankommer til stedet.

Gerningsmanden beskrives som 30-35 år, 170-175 centimeter og med mellemøstligtudseende. Han beskrives som spinkel af bygning med mørkt, kort hår. Han talte et meget gebrokkent dansk – og kaldte kvinde flere grimme ting.

Han var iført blå jakke, sorte bukser og hvide sko.

Overfalds manden forsvandt i vestlig retning. Vidner kan henvende sig til politiet på telefon 1-1-4.