TV der bevæger dig

Kvindehus ramt af svamp

02:01

Kvindehuset i Kolding hårdt angrebet af skimmesvamp

1 af 2

Krisecenter for kvinder i Kolding ramt af massivt angreb af skimmelsvamp.

Et kvindehus uden hus er ikke noget kvindehus. Derfor er Koldings kricecenter for kvinder på udkig efter et sted at fortsætte det store arbejde, de udfører for volds- og kriseramte kvinder.

Kvindehuset i Blæsbjerggade i Koldings bymidte er nemlig udsat for massivt angreb af fugt og skimmelsvamp. Når der er fuldt hus i Blæsbjerggade, er der plads til fem kvinder og otte børn, og det gamle hus med skimmelsvamp fra kælder til stueetage er ikke noget ideelt opholdssted for dem, eller for de ansatte for den sags skyld.

En ny rapport slår fast, hvad medarbejdere, frivillige og beboere godt vidste i forvejen: Der er fugtskader og massive forekomster af skimmelsvamp i kælder og stueetage i det hus som ejes af krisecentret selv.

?Vi måtte rykke ud af kælderen og vi, personale og frivillige, opholder os mest på første og anden sal. Men stueetagen, hvor køkkenet er, er husets samlingspunkt og nervecenter, her opholder kvinder og børn sig mest, selv om det langt fra er sundt?, siger den selvejende institutions formand, Asta Bisgaard.

Sidste år konstateredes skimmelsvamp i kælderen, og man fik øget ventilation i murene. Men fugten og svampen har alligevel bredt sig, og det fortsætter opad i etagerne.

?Det bliver værre og værre. Så vi må ud. Ud af bygningen og ud at finde et nyt hus at arbejde i, og det haster?, siger Kvindehusets fungerende leder Karin Juhl. ?Spørgsmålet er bare, hvor vi finder et egnet hus. Kom bare med nogle gode ideer?.

Kvindehuset har eksisteret i den gamle bygning siden 1983. Centret er en selvejende institution med driftsaftale med Kolding Kommune, her arbejder fem ansatte og omkring 45 frivillige.

Kolding Kommune er parat til at hjælpe krisecentret, men kan ikke lige nu tilbyde lokaler i city.