De sidste tre år har han arbejdet som smerteforsker og fået sin PhD i Ålborg. I november fik han job i Kolding, hvor han arbejder som bivirkningssagkyndig inden for godkendelse af nye veterinære, medicinske produkter til det danske marked. Han bor sammen med kæresten, Sofie, og deres søn på 1 år, Atlas.
Matias strikkede for første gang, mens Sofie var gravid. Han så en sød babytrøje i vinduet hos en garnbutik og tænkte, at den skulle Sofie strikke til den ventede baby. Han købte hele strikke-kittet med pinde, garn og knapper og gav det til kæresten med besked om, at de da godt kunne hjælpes ad. Det endte med, at Matias strikkede alene. Det kom bag på ham, at han faktisk godt kunne finde ud af det, så han fik blod på tanden. Og det var starten på en ny hobby eller faktisk en livsstil.
Jeg tænkte, det var min styrke, at jeg ikke havde indgroede vaner
Han begyndte at gå på strikkecaféer, og især var han glad for en strikkecafé kun for mænd, hvor der var tre deltagere. Den er desværre lukket nu, men på den måde fik han et nyt netværk, og han oplever strikkere som meget åbne og interesserede i hinandens ”værker”. Det er nok lidt ligesom hundeejere – siger han med et smil.
I omgangskredsen synes de, det er skægt, at Matias strikker. De jævnaldrende fyre har svært ved at forholde sig til det, og han indrømmer da også, at det ikke var det første, han fortalte de nye kolleger i Kolding.
Det bedste, han har strikket, er en trøje til sig selv. Det er samme mønster som den, ”Bonderøven” går i. Den er såmænd ikke så avanceret, siger han, men den er rar at ha’ på, og han er meget stolt af den.
Hvorfor meldte du dig til ”Den Store Strikkedyst”?
- Det var faktisk Koushi (deltager og vært i tidligere sæsoner), der opfordrede mig. Jeg handlede ind i den garnbutik, hvor han arbejdede, og han var – kan man sige - mildt insisterende. Det var faktisk ham, der meldte mig til. Jeg havde set de tidligere sæsoner og syntes det så spændende ud. Jeg tænkte, det var min styrke, at jeg ikke havde indgroede vaner, og tidspresset kunne jeg sagtens leve med. Selvom det godt nok er nogen skrappe damer, der deltager – både i denne og i tidligere sæsoner – og selvom det var hårdt, så oplevede jeg det ikke på samme måde som de andre. Da jeg var blevet udvalgt, var jeg nødt til at gå i skarp træning. Der var mange teknikker, som jeg aldrig havde hørt om. Og den træning fik jeg god brug for.
Hvad så bagefter?
- Jeg fortsætter selvfølgelig med at strikke, og jeg skal mødes med damerne både på Fanø Strikkefestival og til Kreative Dage i Fredericia, hvor jeg også skal på scenen og fortælle om, hvordan det var at være med. Der er oprettet en gruppe på Facebook for deltagerne i denne sæson. Jeg er godt nok ikke på Facebook, men jeg overvejer da blive oprettet, så jeg kan følge lidt med. Ellers holder jeg kontakt med dem på mail og sms. Min familie glæder sig til at se mig og de andre i fjernsynet, og vi har lige været til bryllup, hvor mange led ud i familien hørte om min deltagelse, så de skal også se med.
Matias Nilsson
By: Vejle
- Når jeg strikker, så fokuserer jeg på netop det, og tænker ikke på så meget andet. Og så er jeg hele tiden spændt på at se hvordan det, jeg LIGE har strikket, kommer til at se ud i sammenhængen.
- Jeg er med i Den Store Strikkedyst, fordi det var en enestående mulighed! Hvornår får man lige chancen for at være med i et TV-program og så med strik, det var da helt sikkert, at jeg skulle være med!
- Det mest overraskende ved at være med i Den Store Strikkedyst var, at jeg alligevel blev så opslugt af hver opgave, og at det var så så udmattende. Jeg var overrasket over, hvor meget energi og hvor mange følelser jeg kunne nå at lægge i sådan et stykke strikketøj på bare et par timer.
- Jeg tænker stadig på, da dommerne i strikkedysten sagde til mig, at jeg har min egen stil – det var ved halsedissen. Det synes jeg virkelig var overraskende og fedt at få at vide med så lidt erfaring, som jeg har.
- Når jeg køber (mere) garn, siger min familie … Nå, hvad skal du strikke med det? Jeg køber stort set aldrig garn til ”lageret”. Jeg køber kun ind til projekter, så der er som regel en plan med det garn, jeg får købt hjem.
- Det, der karakteriserer mig som strikker, er, at jeg arbejder resultatorienteret. Alt det, jeg strikker, skal blive til noget der kan bruges. Og når jeg er i gang, er det også meget med, at jeg vil kunne se fremskridt og hellere sige ’pyt’ og acceptere nogle skønhedsfejl end at skulle lave det om.
- Det strikketøj, som jeg er allermest stolt af, er …. Det hele! Jeg har jo selv strikket det, det er vildt imponerende, synes jeg selv. Men hvis jeg skulle nævne én bestemt ting, så skulle det nok være den trøje, jeg har strikket til mig selv.
- Det helt specielle ved strikkere er, at de … er så åbne! Jeg har været meget imponeret over så imødekommende andre strikkere er, hvis jeg f.eks. sidder og strikker i toget, så kommer der næsten altid nogen og spørger, hvad det er eller på anden måde viser interesse. Og andre strikkere er meget villige til at hjælpe med gode råd og dele ud af deres erfaring. Vildt fedt.
- Skal jeg forkæle mig selv, så tager jeg på fisketur i regnvejr, eller sætter en god serie på Netflix, åbner et par bajere og finder strikketøjet frem.
- Hvis jeg måtte tage tre ting med på en øde ø, skulle det være …. 1) en kniv eller en økse, 2) tændstål, 3) hængekøje
- Hvis jeg skal nævne et forbillede, må det være min morfar. Han blev 94, og var vanvittigt fysisk aktiv og åndsfrisk lige til det sidste. Og så var han en rigtig gentleman af den gamle skole. Han bød damerne op til dans, og tog hatten af, når han kom indenfor.
- Min bedste egenskab er, at jeg er god til at læse andre mennesker, og altid forsøger at sætte mig i deres sted for at forstå, hvordan de opfatter en eller anden situation. En egenskab, jeg bruger til at skabe gode relationer.
- Jeg kunne godt drømme om, at jeg var mere …. Fit! Alt det her familie og karriere de sidste par år er virkelig gået ud over min fysiske form, så det var nok det, jeg kunne drømme om. Heldigvis en drøm, der er til at nå!
- Hvis der er noget, jeg vil ønske for fremtiden, så er det …. At min familie er sunde og trives.
*forbillede – inden for alle områder, altså ikke kun strik
