Mia klar til x-factor finale

15-årige Mia Kjær fra Ølsted ved Hedensted sang sig fredag aften videre til x-factorfinalen.

 - Der brænder en ild inde i dig, som du kan skrue op og ned for. Det er et fuldstændig uforklarligt mirakel.

Sådan lød kommentaren fra Mia Kjærs coach Thomas Blachman fredag aften, efter at hun havde optrådt med ”Oh Love” af Ane Brun og ”Running with the Wolves” af Aurora. Hendes optræden affødte stor ros hos dommerne i semifinalen.

Den endelig vinder af dette års x-factor bliver fundet på fredag, hvor Mia Kjær skal slå østjyden Morten Nørgaard og bookmakernes favorit Chili Pedersen. 

Vil du have et glimt af Mia Kjær inden finalen, så synger hun og skriver autografer på Café Cozy i Hedensted kl. 14.30 lørdag.