Milliondonation til Skyttehushaven i Vejle

A. P. Møller-fonden har bevilget 25 mio. kr. til fornyelse af Skyttehushaven i Vejle.

Skyttehushaven ved Vejle Fjord skal forskønnes og have nye funktioner. Det har fået A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål til at støtte projektet med en milliondonation.

Blandt forslagene er en idyllisk kærlighedsti, bedre scenefaciliteter, et orangeri, nye legeområder, nyt haveinventar, stemningsfuld belysning og adgang til fjorden, fortæller Vejle Kommune i en pressemeddelse.

- Haven bærer præg af at være 100 år, og den trænger til en kærlig opgradering. Vi er derfor meget taknemmelige for, at vi med den store donation får mulighed for at gøre haven endnu mere attraktiv, siger en glad borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Brugerne af området ved Skyttehushaven, skyttehusets forpagter og interesserede borgere vil nu blive inddraget i den videre planlægning af, hvordan den gamle have får nyt liv.

Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2017