TV der bevæger dig

Minister: Uacceptabelt at lastbiler holder ulovligt

Kim Hansen ved skiltene som forbyder lastbiler at holde på pladserne nær cafeteriet.

Politiet prioriterer ikke at notere udenlandske lastbiler på rastepladserne ved motorvejene. Men transportminsteren vil have løst problemet.

Som omtalt i TV SYD onsdag  har Kim Hansen, som driver cafeteriet på rastepladsen Hylkedal ved Kolding, problemer med udenlandske lastbiler, som langtidsparkerer på pladser til turistbusser. Det har ført til mange verbale sammenstød med de udenlandske chauffører.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil have problemet løst.

- Det er ikke acceptabelt, hvis lastbiler systematisk holder ulovligt på rastepladser til skade for trafikken og forretningerne. Der har været forslag fremme om skærpet parkeringskontrol og øget kapacitet på rastepladserne, siger ministeren i en udtalelse til TV SYD.

- Men en løsning skal være både økonomisk og juridisk holdbar. Den må ikke bare flytte problemet et andet sted hen, tilføjer han.

Læs også Selvtægt er eneste udvej, siger ejer af rastepladscafé

Ole Birk Olesen vil sammen med Vejdirektoraret drøfte en mulig løsning sammen med transportordførerne fra de øvrige partier.

- Det er ikke acceptabelt, hvis lastbiler systematisk holder ulovligt på rastepladser til skade for trafikken og forretningerne.

Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister, LA

Kim Hansen har forsøgt at løse problemet ved at spærre bus-båsene af. Bussernes chauffører flytter selv afspærringen og sætter den på plads igen. Det er heller ikke en gangbar løsning, men politiet har meddelt, at de ikke har kræfter til at lave parkeringskontrol. 

 

Læs også Lastbilerne ruller ind i Danmark som aldrig før