Per Eskelund Mortensen fra Bjerlev nord for Vejle har oplevet det værdste, man kan blive udsat for som forældre; at misten sit eget barn. Tilbage i 1994 døde Per Mortensens søn David af en lungesygdom i en alder af kun 16 år.
Per Eskelund Mortensen har arbejdet med roser i over 30 år, og han brugte arbejdet med blomsterne som en slags terapi, der hjalp ham igennem sorgen over at have mistet sin søn.
Efter flere års avlsarbejde har Per Eskelund Mortensen skabt en helt speciel rose til minde om sønnen og den rose hedder selvfølgelig David.
Du kan høre meget mere om Per Eskelund Mortensen og hans arbejde med roser i dagens udgave af Naboer. Det foregår på TV SYD+ direkte klokken 15:00 og bliver genudsendt klokken 19:55 og 22:35