Naboer er rystede over trippeldrab

Drabet på en 27-årig kvinde og hendes to børn i Aabenraa har skræmt flere af naboerne i boligforeningen.

- Jeg har hverken hørt eller set noget som helst, det er uhyggeligt. Sådan lyder reaktionen i dag fra Ellen Nielsen. En af de nærmeste naboer til den dræbte kvinde og hendes to små piger.

Ellen Nielsen bor på samme etage, men fortæller, at hun aldrig hverken har set den 27-årige kvinde eller de to piger.

Den ældre kvinde var hjemme søndag aften, da politiet rykkede ind i ejendommen, men det var først da medierne begyndte at fortælle om det uhyggelige fund i én af nabolejlighederne, at hun opdagede, at der var noget på færde.

97-årige Ingeborg Bruhn, der bor på 2. sal, opdagede heller ikke noget i forbindelse med politiaktionen. 

 

- Det er grufuldt, man kan slet ikke forstå, at der sker sådan noget i lille Danmark, siger Ingeborg Bruhn til TV SYD.

 

quote

Det er grufuldt, man kan slet ikke forstå, at der sker sådan noget i lille Danmark

Ingeborg Bruhn, nabo og pensionist.

Ingen af de to naboer ved hvor lang tid, den 27-årige kvinde og de to piger på syv og ni år har boet i lejligheden forud for drabet.

Naboerne Ellen Nielsen, Ingeborg Bruhn og Birgit Jensen er alle chokeret over, hvad der er sket.