Naboer vil have lukket bro-vandring

Borgerne, som bor op ad Den gamle Lillebæltsbro vil have lukket den nye og populære forlystelse: Bridge-walking. Der er sket flere fejl i kommunernes behandling af sagen, siger advokat.

TV SYD viste søndag – i billede og ikke mindst lyd – hvor generet naboerne til brovandringen er. Når det blæser lyder en høj hyletone.

- Hele processen, som den er lavet på, er dybt kritisabelt, siger advokat Helle Carlsen, Esbjerg, som beboerne har hyret. Komunen har slet ikke hørt beboerne.

- Folk går lige hen over hovedet på dem, og det stjøer rigtig meget. Det er en galvaniseret stålkonstruktion, og så går folk med sikkerhedsliner, der er sat fast med metal mod metal. Så det støjer helt vildt, siger advokaten til TV SYD.

Desuden forudser naboerne, at der kan blive problemer med nedfaldende is senere på vinteren.

Hun anker også over, at der ikke er søgt tilladelse til at drive det, som hedder ”den offentlige forlystelse”. Det findes der en bekendtgørelse, som de skal have tilladelse efter hos politiet. Der er udgangspunktet netop, at der er et placeringshensyn – netop af hensyn til naboerne.

Helle Carlsen frygter, at det bliver svært at få lukket bro-vandringen. Det viser erfaringen. Hun henviser bl.a. til Bilka-sagen i Horsens, hvor varehuset blev bygget ulovligt, men fik lov at blive.

- Nu er det ikke så store investeringer, der er tale om her, så det burde ikke være helt umuligt.

TV SYD har i aften en kommentar fra Fredericia Kommune.