Ny mand i målet

25-årige Patryk Wolanski skal sørge for, at målene ikke går ind hos AC Horsens det næste år.

Fodboldklubben AC Horsens har skrevet kontrakt med den polske målmand Patryk Wolanski. Den 25-årige målmand glæder sig til at komme på banen.

- Jeg er glad for at have skrevet kontrakt med Horsens. Jeg glæder mig til at vise mig frem på øverste hylde i Danmark og glæder mig rigtig meget til at vise mig frem for Horsens' fans, siger Patryk Wolanski på klubbens hjemmeside.

Wolanski har tidligere spillet i andre danske klubber herunder FC Midtjylland og Vejle, men det næste år vil han altså være at se i Horsens. 

- Vi glæder os til at se Patryk. Vi har fået mange fine referencer på ham, og jeg glæder mig meget til at se, de kvaliteter han har. Han har et stort potentiale, og jeg er utrolig glad for at have afklaret målmandssituationen i klubben, skriver manager Bo Henriksen.