Olieudslip har ramt kysten: Beredskabet afventer, om der kommer mere olie

Olie strømmer mod kysten, og har allerede ramt stranden nord for Juelsminde og på Endelave. Beredskabet kan ikke gøre mere søndag aften.

Fredag aften gik det portugisiske containerskib Victoria  på grund nordøst for Fyns Hoved, og nu er der fundet olie på den østjyske kyst.

Hele weekenden har miljøskibe og helikoptere holdt øje med om skibet har haft olieudslip, og det ser nu ud til at være tilfældet. Der er også fundet olierester i vandet, men endnu ikke i så store mængder, at der skal renses op. 

quote

 Der er fundet små olierester ved As Vig og Endelaves strande, men vi kan ikke sige med sikkerhed, at det kommer fra containerskibet

  Vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter.

 Der er fundet små olierester ved As Vig og Endelaves strande, men vi kan ikke sige med sikkerhed, at det kommer fra containerskibet, siger vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til TV SYD. 

Det er et portugisisk containerskib Victoria, der er gået på grund nordøst for Fyns Hoved. Positionen er markeret med den røde ring på dette kort fra MarineTraffic.
Det er et portugisisk containerskib Victoria, der er gået på grund nordøst for Fyns Hoved. Positionen er markeret med den røde ring på dette kort fra MarineTraffic.

Opdateret 19.30

Politi og brandvæsen kan ikke gøre mere i aften på grund af mørket. 

Men arbejdet fortsætter mandag morgen, så snart det er lyst.

- Vi ved, at der ligger olie længere ude, så vi afventer, om der kommer mere olie ind til kysten. I morgen sender vi folk ud langs kysten for at holde øje med olien, så vi kan være klar til at håndtere det, siger direktør i Sydøstjyllands Brandvæsen, Dennis Ottosen, til TV SYD.

Lokale har fundet oliepletter på stranden ved As Vig søndag formiddag. Foto Politiet
Lokale har fundet oliepletter på stranden ved As Vig søndag formiddag. Foto Politiet
Foto: Sydøstjyllands Politi

Opdateret 18.30

- Vi har fået henvendelser fra flere steder. En borger på Endelave har set noget, der kan være olieklumper ved bredden. Vi kan ikke sige noget entydigt om, at det kommer fra det portugisiske fragtskib, men vi vil meget gerne høre fra folk, der bor i områderne, hvis de finder noget på strandene. Så kan vi - Beredskabet og Politiet - reagere, oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter i en meddelelse.

Forsvaret følger situationen og opfordrer folk i områderne mellem Samsø, Horsens Fjord og Vejle Fjord til at holde øjnene åbne.

Hvis man finder olie på strandene, kan man ringe til 114 og melde det til det lokale politi.

Hele lørdag har miljøskibe og helikoptere holdt øje med skibet har haft olieudslip, og det ser nu ud til at være tilfældet. Der er også fundet olierester i vandet, men endnu ikke i så store mængder, at der skal renses op. 

- Der er fundet små olierester ved As Vig og Endelaves strand, men vi kan ikke sige med sikkerhed, at det kommer fra containerskibet, siger vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til TV SYD. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.