Opdigtede voldtægt og fik 10 dages betinget fængsel

En 23-årig kvinde var onsdag morgen i retten for at have anmeldt en falsk voldtægt. Hun blev dømt ti dages betinget fængsel.

En kvinde anmeldte i februar i år en voldtægt, der aldrig var fundet sted. I dag var hun i Retten i Kolding, hvor hun blev idømt ti dages betinget fængsel. 

Ifølge kvindens anmeldelse, så var hun blevet voldtaget, da hun var på vej hjem fra byen ved femtiden om morgenen.

Kvinden havde ved anmeldelsen beskrevet gerningsmanden som lille, robust og mørkglødet, men hun havde ingen mistænkte. Og at hun ikke mistænkte én specifik person gjorde, at det trak ned i straffen.

Ifølge kvindens udsagn, så skulle voldtægten være foregået ved Skamlingsvej, men under Politiets efterforskning opdagede de, at noget ikke hang sammen. Derefter indrømmede kvinden under Politiets afhøring, at anmeldelsen var falsk. Derfor blev sagen i dag kørt som en tilståelsessag.