Optænding i brændovn gik galt

En 71-årig mand fra Hejls blev kørt til observation for røgforgiftning efter at et forsøg på at tænde op i brændeovnen var gået galt ved 23-tiden mandag.

Optændingen udviklede meget røg, og manden forsøgte at stoppe røgudviklingen. Det lykkedes næsten, men der skete sod-skader rundt om brændeovnen. Brandvæsenet blev tilkaldt, men der var næsten ingen brandskade.