TV der bevæger dig

Otte bosniske mænd tiltalt for indbrud

00:32

1 af 2

Otte bosniske mænd er blevet tiltalt for omfattende og organiseret tyveri for 1,8 millioner kroner.

Tiltalen omfatter 44 forhold, heraf 19 indbrud i virksomheder og 14 indbrud i private hjem til en samlet værdi af ca. 1,8 mio. kr. Indbruddene er begået i hele Syd- og Sønderjyllands politikreds - primært i perioden fra november 2011 til starten af januar i år.

De otte mænd, der er i alderen 26 til 51 år, blev sammen med en niende mand anholdt af to omgange efter et intenst efterforskningsforløb hos lokalpolitiet i Varde.

Mænd anholdt på fersk gerning

De første fire blev anholdt den 4. januar og fem andre den 16. januar i år. Anholdelserne skete nær grænsen i biler, der indeholdt udbytte fra indbruddene. De blev alle varetægtsfængslet efter anholdelserne og har, på nær en der blev løsladt i marts, siddet varetægtsfængslet siden.

Sagen kommer for retten i Esbjerg den 23. maj, og der forventes afsagt dom i starten af juli.