Overskud stiger brat i lufthavn

Flyene stiger brat, når de starter fra Billund Lufthavn. Det samme gør lufthavnens overskud, som sidste år steg med 35 pct.

- Det er det bedste resultat i lufthavnens historie, sagde direktør Kjeld Zacho Jørgensen på et pressemøde i lufthavnen torsdag middag.

Overskuddet i Billund Lufthavn blev på 58,7 millioner kroner – en stigning fra 43,6 millioner kroner året før. Samtidig steg omsætningen fra 650 til 714 mio. kr. En stigning på 10 pct.

Det gode økonomiske resultat skyldes i høj grad, at lufthavnen har haft flere passagerer. For første gang nåede passagertallet over tre millioner. Og en anden rekord var det, at over to millioner benyttede  udenrigsruterne til og fra Billund. Det er en fordobling på 10 år.

quote

Når man kommer op i skala, så driver mere trafik ikke omkostningerne op på samme måde.

Direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavn

Direktøren fremlægger tallene fra årsregnskabet.
Direktøren fremlægger tallene fra årsregnskabet.

Flere passagerer er grundlaget for det forbedrede økonomiske resultat, siger lufthavnsdirektøren.

- Antallet af rejsende er steget med seks procent, omsætningen med cirka ti procent og overskuddet med 30 pct. Det viser jo, at når man kommer op i skala, så driver mere trafik ikke omkostningerne op på samme måde, sagde Kjeld Zacho Jørgensen på pressemødet.

Også formanden for bestyrelsen, direktør Clas Nylandsted Andersen, glæder sig over resultatet:

- Det er naturligvis glædeligt for bestyrelsen og ejere, at der er stigning på alle områder. Når økonomien så også følger med, er det ekstra glædeligt, sagde han på pressemødet.

Direktør Kjeld Zacho Jørgensen har tidligere proklameret, at lufthavnen vil gå efter fire millioner passagerer. Det forventer han at nå om få år.

Fra pressemøde i lufthavnen torsdag middag.
Fra pressemøde i lufthavnen torsdag middag.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.