TV der bevæger dig

Spisehus fik pris for de svedigste løg og syndigste syltevarer

00:18

En god bøfsandwich er - ifølge Pagoden i Ølgod - en jydeburger med masser af sovs og masser af smadder. Foto: Frederikke Langer

En god bøfsandwich er - ifølge Pagoden i Ølgod - en jydeburger med masser af sovs og masser af smadder. Foto: Frederikke Langer

1 af 2

Hvert år kåres Danmarks bedste bøfsandwich. Restaurant Grisen i København vandt, men der var også præmier til Spisehuset Pagoden i Ølgod.

Der findes priser for mange sjove ting og retter. Blandt de mere spidsfindige er de sekundære præmier i den årlige konkurrence om titlen som Årets bøfsandwich, hvor Spisehuset Pagoden i Ølgod deltager hvert år.

Pagoden har nemlig for nyligt fået uddelt priserne for henholdsvis De svedigste løg og De syndigste syltevarer. Vigtige ingredienser i en god bøfsandwich.

Ifølge indehaver og kok Thomas Møbjerg er opskriften på en god og velsmagende bøfsandwich ganske simpel.

Den smager fantastisk godt. Det er virkelig gode råvarer og en rigtig god smag.

Anders Pedersen, Kørselsleder, Fredericia  

- En god bøfsandwich er en såkaldt jydeburger – med masser af smadder og masser af sovs, siger Thomas Møbjerg til TV SYD.

Kunderne på Pagoden, der endda kommer helt fra Odense, Middelfart og Horsens, er vilde med den Ølgodske udgave af bøfsandwichen – også selvom den ikke vandt hovedpræmien.

- Den smager fantastisk godt. Det er virkelig gode råvarer og en rigtig god smag. Det hele er godt hjemmelavet – og virkelig værd at spise, forklarer Anders Pedersen fra Fredericia.

En god bøfsandwich er en såkaldt jydeburger – med masser af smadder og masser af sovs.

Thomas Møbjerg, Indehaver, Pagoden, Ølgod 

Han har tidligere været en knivspids fra at løbe med titlen. Det var i 2014, hvor han var i finalen, men måtte nøjes med flidspræmien.

Thomas Møbjerg har ikke tænkt sig at give op. Han fortsætter sin kamp for at vinde den ultimative titel - Danmarks bedste bøfsandwich. Målet for den næste konkurrence er en top 3-placering.

Du kan se mere fra Pagoden i Ølgod i programmet I Godt Selskab - Pagoden herunder og på TV SYD+ klokken 19.55 og 22.40. 

28:17 Luk video