TV der bevæger dig

Patienter skal selv tjekke

400 syge borgere i Horsens kommer fremover til at kunne administrere egen sygdom med et såkaldt Sundheds-Hotspot i hjemmet.

Horsens Kommune, regionshospitalet og praktiserende læger afprøver i fællesskab, hvor meget bedre og billigere, løsningen vil være, når borgere med rygerlunger, sukkersyge og ældre kronisk syge får et Sundheds-Hotspot. Det oplyser DR Østjylland.
 

Mål selv!

Et Sundheds-Hotspot kan bruges til blandt andet at måle blodsukker, blodtryk og puls samt konsultationer fra hjemmet med en relevant sundhedsperson.

Det handler om penge

Det hele handler om at udnytte resurserne. Både patientens og pengene i sygehusvæsenet.

- Alle er enige om, at i fremtidens sundhedsvæsen står over for at skulle levere mere, levere det bedre og levere det billigere, forklarer cheflæge Jørgen Schøler Kristensen fra Horsens til DR Østjylland

På forkant

Projektet hedder "På forkant med sundhed" og strækker sig over tre år, og det er helt i tråd med et af Danmarks fokusområder under EU-formandskabet; Smart Health - Better Lives.

Sundhedsministrene fra EU-landene skal i dag mandag præsenteres for initiativet på regionshospitalet.