TV der bevæger dig

Politiet: Flyt bilen hvis den er parkeret på Esbjerg Havn

Det er en god idé at få flyttet bilen, siger politiet.

Vandstanden på Esbjerg Havn forventes at bliver så høj at Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag aften opfordrer bilisterne til at fjerne deres bil.

Ifølge DMI kan vandstanden i Esbjerg nå 270 cm over daglig vande og det betyder at der er forhøjet risiko for vand på havneområdet.

Samtidig  forventer DMI at der i aften og i nat kommer vindstød af stormstyrke med op til 25-27 m/s.

Varslet gælder helt frem til torsdag klokken 13.

Vindstød af stormstyrke kan medføre at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.