TV der bevæger dig

Politiet går selv ind i sag om sex-chikane af ung kvinde

Politiet går ind i sagen om mænd, der gramsede på Catharina Kristensen. Foto: Ina Clausen

Politiet vil efterforske sag om kvinde, der blev gramset på. Samtidig bliver hun selv sigtet.

Syd- og Sønderjyllands Politi går nu ind i én af de sager, der har været fremme, hvor piger føler sig krænket af udenlandske mænd i Haderslevs natteliv.

Ifølge TV SYDs oplysninger er der tale om en episode, hvor den 30-årige Catharina Kristensen fra Haderslev er blevet filmet mod sin vilje af en gruppe unge mænd med udenlandsk baggrund på et diskotek i Haderslev. Ifølge Catharina Kristensen opsøgte gruppen hende flere gange på diskoteket, ligesom én fra gruppen befølte hende på bagdelen og i skridtet.

- På baggrund af de historier, som der har været fremme i fjernsynet, har Syd- og Sønderjyllands Politi valgt at starte en efterforskning i sagen. Hvis vi bliver bekendt med sådanne  sager, så kan vi tage dem op af egen drift, og det er sket i det her tilfælde, forklarer politiinspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Kaj Nielsen, til TV SYD.

Peberspray konfiskeret

Episoden udspillede sig den 5. december sidste år i Haderslevs natteliv. Efter overgrebet forfulgte gruppen af udenlandske mænd Catharina Christensen på gaden. Efter overgrebet har det været utrygt at færdes i gadebilledet, specielt når hun støder på grupper af mænd fra det lokale asylcenter. Derfor fortalte hun i går i TV SYD, at hun havde anskaffet sig en peberspray.

- Da jeg kom op til politiet, blev jeg bedt om at aflevere min peberspray og samtidigt præsenterede de mig  for en sigtelse for brud på våbenlov. Selvfølgelig skal jeg overholde loven, men jeg er simpelthen ikke tryg ved at  færdes på gaden efter det der skete, siger Catharina Kristensen til TV SYD.

Syd- og Sønderjylland ønsker ikke at kommentere, hvorvidt at der er rejst sigtelse mod den 30-årige kvinde.

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"68912","caption":"%C2%A0"}]

 

Tip os Har du et godt tip?

TILMELD DIG VORES
NYHEDSBREV

TILMELD DIG VORES
NYHEDSBREV