Politiet håber på video kan give nye spor af 24-årig horsensianer

Østjyllands Politi har tirsdag offentliggjort videobilleder af den forsvundne 24-årige Nick Langkjær Hansen fra Horsens i håb om, at det kan give nye spor af ham i Aarhus, hvor han forsvandt for en måned siden.

I forbindelse med efterlysningen af den 24-årige Nick Langkjær Hansen er det nu for Østjyllands Politi blevet teknisk muligt at vise to videoklip fra overvågningen på McDonalds på Store Torv, hvor Nick Langkjær Hansen sidste gang er set søndag d. 29. januar 2017 kl. 05.23. 

Her ses Nick Langkjær Hansen gå ud af McDonalds samtidig med en del andre personer.

Videoen viser Nick Langkjær Hansen komme ind på McDonalds. 24 minutter senere ses han gå ud af McDonalds samtidig med en del andre personer.

Østjyllands Politi håber, at videobillederne fra McDonalds kan få vidner, der har været i byen i Aarhus  natten mellem den 28. og 29. januar, til at huske, at de har set Nick Langkjær Hansen. 

Politiet opfordrer også igen de forretningsdrivende i en radius af 500 meter fra Mc Donalds til at gennemse deres videoovervågning for søndag d. 29. januar efter kl. 05.20 og frem for at se, om Nick Langkjær Hansen er fanget  på deres kamera.

Politiet har tidligere sammen med Aarhus Brandvæsen uden resultat gennemsøgt dele af Aarhus Å og nogle  havnebassiner. 

Politiet arbejder tæt samarbejde med familien i søgningen efter Nick Langkjær Hansen.

Eventuelle oplysninger om ham bedes givet til politiet på tlf. 1-1-4.