Politiet: Lad os om at fange klovne - men giv os et tip

Politiet i Sønderborg vil gerne have borgernes hjælp med oplysninger om de mange klovne, der har været på spil - men advarer mod at borgere selv tager affære og begår selvtægt, hvis de får fat på en af de klovne, der skræmmer folk.

Lokalpolitiet i Sønderborg arbejder torsdag på højtryk med at finde frem til de seks personer, der i nat optrådte formummede som klovne og trængte ind i haven hos Emran Ramic og hans familie på Hybenhegnet i Augustenborg politiet. 

Den lille familie huset blev vækket og opskræmte, da der blev banket på - lyst ind af - vinduerne. De seks klovne medbragte en stor stang og en økse.

quote

- I en by som Augustenborg må nogen må vide, hvem der står bag, når seks personer pludselig optræder som skræmme-klovne

Mads Hansson fra lokalpolitiet i Sønderborg

- Politiet var hurtigt tilstede i nat med både mandskab og hunde. Vi tager anmeldelsen meget alvorlig. Desværre fik vi ikke fat i klovnene på fersk gerning. Nu håber vi på hjælp fra borgere, der har set eller ved noget om, hvem der gemmer sig bag klovne-maskerne, siger Mads Hansson fra lokalpolitiet i Sønderborg til TV SYD.

På Facebook og andre sociale medier opfordrer flere til at folk selv tager affære og afstraffer skræmmende klovne. Det advarer politiet kraftigt imod.

- Hjælp os med informationer, så skal vi nok tage affære - men lad være med selvtægt, lyder det fra Mads Hansson.

Et halv time tidligere før de seks klovne var på  spil ved huset på Hybenhegnet- nogle få minutter efter midnat - anmeldte en bilist, at der var to klovne på Omfartsvejen ved afkørslen til Augustenborg. De var i mørkt tøj og klovnemasker, da de pludselig sprang frem fra mørket.

- I en by som Augustenborg må nogen må vide, hvem der står bag, når seks personer pludselig optræder som skræmme-klovne - og vi hører gerne fra alle, der har et tip, siger Mads Hansson fra lokalpoplitiet i Sønderborg til TV SYD.