Sagen om muligt sexmisbrug af 5-årig lander hos socialministeren

Sagen om en femårig pige, der angiveligt er blevet misbrugt af en dreng på en institution, ligger nu på socialministerens bord.

Det er Dansk Folkepartis Karina Adsbøl, som vil have en redegørelse fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

quote

Der var nogle ting, jeg undrede mig over, blandt andet, at det tog tre uger at politianmelde. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, vi får en redegørelse, da der er forskellige meldinger fra familien og kommunen

Karina Adsbøl, MF, Dansk Folkeparti

- Der var nogle ting, jeg undrede mig over, blandt andet, at det tog tre uger at politianmelde. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, vi får en redegørelse, da der er forskellige meldinger fra familien og kommunen, siger Karina Adsbøl til TV SYD.

Det angivelige misbrug skal have fundet sted på Esbjerg Kommunes børnecenter.

Moderen og stedfaderen til den femårige pige er stærkt utilfredse med Esbjerg Kommunes håndtering af sagen.

Den fem-årige pige er tvangsfjernet, fordi moren ikke kan varetage barnets tarv.