Scleroseforeningen anbefaler cannabis til medicinsk brug

Regionens sundhedsudvalg diskuterer muligheden for udbredelse af cannabis. Det glæder Scleroseforeningen, der anbefaler stoffet til medicinsk brug.

Når sundhedsudvalget i Region Syddanmark mødes tirsdag er det for at komme til bunds i virkningen af cannabis og drøfte en yderligere åbning for cannabis til medicinsk brug.

quote

- Vi er glade for, at der åbnes op for, at vi får noget mere evidens omkring cannabis til medicinsk brug. Det er underligt, at der ikke er mere forskning på området.

Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen.

Det glæder Scleroseforeningen, der anbefaler cannabis til medicinsk brug.

- Vi anbefaler cannabis til medicinsk brug til de patienter, der er præget af voldsomme smerter, hvor de eksisterende præparater ikke kan hjælpe. For dem handler det om at komme til at leve et nogenlunde normalt liv. Vi ved fra undersøgelser i Europa og vores egne patienter, at cannabis har en effekt, siger Klaus Høm, der er direktør i Scleroseforeningen til TV SYD.

Tidligere på året lavede Scleroseforeningen en undersøgelse blandt deres patienter. De spurgte, om patienterne ville bruge cannabis til medicinsk brug for at lindre smerter, hvis det var lovligt.

Her svarer 44 procent ja, 32 procent måske og 24 procent nej. 

- Vi har lavet undersøgelsen for at kvalificere debatten på området, og for at vi selv kan blive klogere på holdningen til det. Nogen har nok et indtryk af, at cannabis til medicinsk brug vil starte en lavine, siger han. 

I Scleroseforeningen skelner de mellem medicinsk cannabis og cannabis til medicinsk brug.

  • Medicinsk cannabis: Isolerede eller syntetiske aktivstoffer og lægemidler, som indeholder disse aktivstoffer. Medicinsk cannabis er tilladt i visse tilfælde i Danmark i form af Marinol, Sativex og Nabilone.
     
  • Cannabis til medicinsk brug: Et cannabisprodukt (fx tørrede plantedele i pulverform), som ikke er indregistreret som medicin, men som kan sælges som et beskyttet varemærke, hvilket for eksempel sker i Holland. Dette er ikke lovligt i Danmark.

- Vi er glade for, at der åbnes op for, at vi får noget mere evidens omkring cannabis til medicinsk brug. Det er underligt, at der ikke er mere forskning på området, siger Klaus Høm.

Han slår desuden fast, at medicineringen forsat skal foregå under kontrollerede forhold og skal ordineres af en læge.

 

Se Scleroseforeningens undersøgelse nedenfor: Tal fra repræsentativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af Scleroseforeningen i foråret 2016 på baggrund af 438 svarpersoner

Har du nogensinde overvejet at bruge cannabis til at lindre dine symptomer?
Har du nogensinde overvejet at bruge cannabis til at lindre dine symptomer?
Hvis cannabis blev lovliggjort til medicinsk brug, og dermed kunne udskrives af lægen, ville du så overveje at bruge det til at lindre symptomer?
Hvis cannabis blev lovliggjort til medicinsk brug, og dermed kunne udskrives af lægen, ville du så overveje at bruge det til at lindre symptomer?

Hvad er cannabis?

  • Cannabis er en fællesbetegnelse for produkter som marihuana og hash, der fremstilles af hampplanten.
     
  • Cannabis er omfattet af narkotikareglerne. Det er derfor ulovligt at købe, sælge eller have på sig. 
     
  • Der findes medicinske produkter, som indeholder stoffer fra cannabisplanten, som kan udleveres til nogle patienter i Danmark til eksempelvis smertelindring.
     
  • I Danmark er tre cannabis-produkter lovlige: Marinol, Sativex og Nabilone. De er receptpligtige.