Esbjerg fejrer de første 50 år som oliemetropol. Byen har gennemgået en voldsom forvandling fra et fiskerisamfund med omkring 600 fiskekuttere til en olieby, hvor olieindustrien alene beskæftiger omkring 11.000 mennesker.
Med de senere års udvikling, hvor havvindmølleparker og vindindustrien også er kommet til, er byen gået fra at være en olieby til at blive en energi-by.
Dengang var der ingen, der troede på, at der var noget olie i den danske undergrund
En person, der har beskæftiget sig rigtig meget med netop udviklingen fra fiskeriby til oliemetropol er Morten Hahn-Pedersen. Han er historiker, og blev interesseret i olieindustrien, da han i 1988 blev direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Siden har han forsket og formidlet historien om det danske olieeventyr i Nordsøen. Senest med bogen "Mærsk Olie og Gas", der udkommer i forbindelse med Esbjergs oliejubilæum.
Den spæde start
- Det startede allerede i 30'erne med amerikaneren Ravlin, fortæller Morten Hahn-Pedersen, om starten på Esbjergs olieeventyr.
Dengang begyndte amerikaneren at lede efter råstoffer i Danmark, men det havde han ikke meget held med. Heller ikke den amerikanske oliegigant Gulf havde held med sig, da de i 50'erne forsøgte sig med at finde olie i den danske undergrund.
Imidlertid var tyskerne interesserede, og i 1959 henvendte en tysk virksomhed sig til den danske stat, og bad om lov til at lede efter olie.
Det faldt den danske forretningsmand A.P. Møller for brystet, så i 1960 skrev han et brev til statsministeren Viggo Kampmann, og tilbød at lede efter dansk olie, så ikke et eventuelt fund skulle ende på tyske hænder.
Eneret til olien
Den henvendelse resulterede i, at A.P. Møller to år senere stod med rettighederne til al den danske olie i 50 år frem, og både hans motiver og den danske regerings beslutning er senere blevet kritiseret og betvivlet. For andre lande - fx Norge havde valgt modeller, der inkluderede flere forskellige virksomheder og som gav staterne en større andel af et eventuelt fund.
Men A.P. Møllers motiver var rene, mener Morten Hahn-Pedersen.
- Dengang var der ingen, der troede på, at der var noget olie i den danske undergrund, siger historikeren. - Efter sigende skulle statsministeren have sagt "Så lad ham da bare putte millioner ned i et sort hul", griner Morten Hahn-Pedersen.
Efter sigende skulle statsministeren have sagt "Så lad ham da bare putte millioner ned i et sort hul".
Sådan skulle det dog ikke gå.
A.P. Møller havde ti år, til at få gang i en produktion, ellers ville rettighederne gå tilbage til den danske stat, så jagten gik ind. Nu i Nordsøen, hvor man ikke havde ledt før. Tidligere var der blevet ledt på land, og det eneste man havde fundet var salt.
Den første olie - hvis er det?
I 1966 fandt man de første spor af olie i den danske undergrund. Det er det jubilæum Esbjerg fejrer i år.
Desværre var tyskerne også interesserede i olien, og de mente, at olien lå på tysk grund.
- Tyskerne ville jo have, at man skulle regne ud, hvor meget hav, der hørte til Tyskland på baggrund af befolkningens og landets størrelse, og hvis man regnede på den måde, så ville de nok få ret, fortæller Morten Hahn-Pedersen.
Landene diskuterede i årevis, og imens lå oliearbejdet stille. En kendelse fra Den Internationale Domstol fik dog landene til at indgå en aftale, og Danmark løb med olien.
- Det var ud fra et hævdsprincip, altså Danmark var de første til at udnytte olien, så derfor havde vi ret til den, forklarer Morten Hahn-Pedersen.
Svært at hente olie op af kridt
I 1971 begyndte jagten på olien for alvor og i løbet af de næste årtier fandt man flere og flere felter i Nordsøen. Men at få olien op af den danske undergrund viste sig meget vanskeligt.
- Det er jo kridt, så det var svært og dyrt at hente op, fortæller Morten Hahn-Pedersen.
Derfor startede en kamp, der stadig står på - en kamp om at udvinde mest muligt af den olie, som ligger dernede.
- I starten kunne man kun udvinde få procent af olien, men i dag er vi oppe på omkring 28 pct., fortæller Morten Hahn-Pedersen.
Alligevel er det ikke nok. Oliepriserne er faldet i de seneste år, og det er dyrt at udvinde olie under de barske vilkår i Nordsøen. Tyra-feltet er begyndt at synke, fordi der er hentet så meget olie og gas op under feltet, og Mærsk mener ikke længere, det giver penge nok, at hente olien op.
- Det kan meget vel, blive den sidste olie, siger Morten Hahn-Pedersen.
