Se monsteranlægget, der skal gennem Fredericia i nat

En kolos på 11 gange 12 meter skal ved midnat transporteres gennem fæstningsbyens gader. Det er en såkaldt Convection Bank, som skal til raffinaderiet.

Monster-anlægget, som skal genindvinde varme fra procesanlægget på raffinaderiet, ankom til havnen i Fredericia, hvor det blev placeret på de to special-blokvogne, som skal frangte anlægget gennem byen.  Transporten ventes at tage tre fire timer.

Kæmpe-anlægget, som altså måler 11 gange 12 meter og 2,5 meter i dybden, køres ad en nøje planlagt rute fra kl. 23. Tidspunktet er valgt sammen med politiet, fordi bybusser ikke kører efter det tidspunkt.

Anlægget vejer over 200 tons. Der skal derfor lægges køreplader ud på udvalgte steder. Enkelte steder skal færdselstavler og lyskurver pilles ned for at give plads.

Når anlægget er fremme på raffinaderiet, skal det i første omgang opmagasineres. Først senere på året skal det nye anlæg afløse et eksisterende anlæg. Convection Bank'en genvinder varme, som så kan bruges til opvarmning andre steder i raffineringsprocessen.

De to blokvogne, som skal transportere kæmpe-anlægget rundt i Fredericia i nat.
De to blokvogne, som skal transportere kæmpe-anlægget rundt i Fredericia i nat.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Se hvor små mændene er i forhold til anlægget.
Se hvor små mændene er i forhold til anlægget.