Se de vilde videoer: Villavej forvandlede sig til flod

Sommersolen og de høje temperaturer blev mandag afløst af bulder og brag og massiv regn i dele af TV SYDs sendeområde. Se her, hvordan det så ud.

Faktisk gav det i dele af Syd- og Sønderjylland så meget vand, at kloakkerne ikke har kunnet følge med. I Grejsdalen i udkanten af Vejle er det især gået ud over Grønholt, ligesom Ny Hornstrupvej er spærret på grund af regnmasserne.

Se mere video på LocalEyes.

I Vejle by er blandt andet Ågade og Valdemarsgade ramt af regnmasserne, og her er der kommet vand i flere kældre.

Det massive regnvejr har også betydet, at togtrafikken mellem Vejle og Jelling er indstillet, fordi der er så meget vand på togsporene i Grejsdalen. Se videoer her fra lokale borgere:

Tina Hansen filmer ved Ny Hornstrupvej i Grejsdalen i Vejle.
Alexander Thomsen fangede også billeder af regnen, der spærrede Ny Hornstrupvej. Video: Alexander Thomsen.
Vores reporter Pia Thordsen fangede mandag aften denne video af oversvømmelserne.