Episoden fandt sted lørdag aften omkring klokken 21 i krydset mellem Nordre Ringvej og Vejlevej i Kolding.
Få timer forinden var kvinden blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. Her vil man nu finde ud af, hvad der skete inden hun blev udskrevet.
Vi har gennemgået halvdelen af forløbet, men mangler at tale med dem, der var på vagt lørdag aften.
Local Eyes var kort tid efter hændelsen på stedet. Se video ovenfor - og ser mere video på www.localeyes.dk.
- Vi betragter det som en utilsigtet hændelse, og er derfor i gang med en analyse af forløbet. Vi har gennemgået patientens historik og har set på hvad der gik forud, under og efter udskrivningen. Samtidig bruger vi det til fremadrettet læring, siger oversygeplejerske på psykiatrisk afdeling, Peter Jezek, til TV SYD tirsdag aften.
Kvinden truede angiveligt politiet med en kniv - den ene betjent valgte at skyde hende i benet. Psykiatrisk afdeling mangler nu at se nærmere på den konkrete aften.
- Vi har gennemgået halvdelen af forløbet, men mangler at tale med dem, der var på vagt lørdag aften, forklarer oversygeplejersken.
Den unge kvinde forlangte selv at blive udskrevet, og afdelingen vurderede lørdag ikke, at de kunne tilbageholde den unge kvinde.
- Det var afdelingens vurdering, at hun ikke overholdt reglerne for tvangstilbageholdelse. Så ville vi have overtrådt psykiatrilovens paragraf om frihedsberøvelse, slutter Peter Jezek.
Oversygeplejersken forventer at den interne undersøgelse er færdig i denne uge eller først i næste uge.