Sønderjysk modstandshelts gravsten endte som kystsikring

Socialdemokratiet i Kolding foreslår, at byen rejser et mindesmærke for en sønderjysk modstandshelt, hvis gravsten sikrer sjællandsk kyst.

Man må ikke bruge gravsten som kystsikring. Når gravsten ikke længere bruges som gravsten, skal skriften på dem fjernes og så skal de knuses. Derfor er det også lidt af et mysterium, at den sønderjyske modstandshelt Johann Böges gravsten er dukket op som en del af kystsikringen nær Hundested i Nordsjælland.

På stenen står ”Johann Mackeprang Böge, født 10.2 1909, død 8.5 1994.”

Nu foreslår socialdemokraterne i Kolding, at kommunen rejser et mindesmærke om den sønderjyske helt.

- Det er vigtigt at huske historien, og Johann Böge havde jo en tilknytning til Kolding Kommune, da han i sin tid etablerede et "Safe House" i Ødis Bramdrup, siger 2.viceborgmester i Kolding, Christian Haugk til TV SYD.

Historien om Johann Böge starter i maj 1940, hvor den unge løjtnant og civilingeniør sagde sit job hos krigsministeriet op. - Jeg ønsker ikke at forrette tjeneste, så længe landet er under tysk besættelse, skrev Johann Böge i sin opsigelse. I stedet fik han arbejde hos Hedeselskabet i Tønder, og han rejste ubemærket rundt i Syd- og Sønderjylland som del af sit nye job. Det var praktisk for modstandsbevægelsen, og hurtigt den unge ingeniør en lederrolle i bevægelsen, skriver TV2 i en artikel om Johann Böge.

I løbet af de følgende år etablerede Johann Böge flere "safe houses" i Syd- og Sønderjylland, hvor danske og tyske modstandsfolk kunne skjule sig, når de flygtede til Sverige. Samtidig brugte engelske agenter de sikre huse når de rejste den modsatte vej. Fra det neutrale Sverige, over Danmark og ind i Nazityskland.

Det allerførste "safe house" lå i Ødis Bramdrup ved Kolding, og netop derfor mener lokale socialdemokrater, at det er oplagt at undersøge muligheden for at mindes Johann Böge med et mindesmærke.

- Det er selvfølgelig noget, der skal undersøges først, så vi er sikre på, at eventuel familie eller efterladte også synes, det er en god idé siger Christian Haugk (S) til TV SYD.

Johann Böge. Til venstre fotograferet af Gestapo i 1945. Billedet til højre er fra Johann Mackesprang Böges kørekort.
Johann Böge. Til venstre fotograferet af Gestapo i 1945. Billedet til højre er fra Johann Mackesprang Böges kørekort.
Foto: Frihedsmuseet

 

I løbet af krigen var Johann Böge eftersøgt af Gestapo og i marts 1945 gik det galt. Gestapo fangede Johann Böge og torterede ham i flere dage, før de sendte ham til Frøslevlejen med en dødsdom over hovedet.

Den unge modstandsmand havde dog ikke til sinds at føje tyskerne og det lykkedes ham at flygte fra lejren lige før befrielsen. Men han var så mærket af krigen og tilfangetagelsen at han efter krigen brød sin forlovelse med Grethe Oksbjerg - en præstedatter fra Ødis Bramdrup.

Først i 1985, da Johann Böge var 76 år gammel, friede han igen til sin tidligere forlovede. Han og Grethe Oksbjerg blev langt om længe gift og levede sammen i Holte til deres dages ende.

Du kan læse hele historien om Johann Böges liv på TV 2s hjemmeside.