Sønderjyske vinder igen over EFB

Efter blot tre sejre i 18 efterårskampe overvintrer EFB på 11. pladsen i Superligaen.

Det blev til endnu en sejr til Sønderjyske og endnu et nederlag til EFB i denne sæsons  andet opgør mellem de to hold.

I en kamp med masser af chancer lykkedes det Sønderjyske at få de tre point på et mål scoret af Kees Luijckx i det 84. minut.

EFB havde i 2. halvleg flere oplagte scoringschancer, men havde heller ikke i dag det fornødne held.

Med sejren slutter Sønderjyske efteråret på en overraskende fjerdeplads, mens EFB fortsat er i farezonen, selvom der er 5 point ned til Hobro på sidstepladsen.