By spærret af efter skuddrama

Sommersted har været afspærret i de østlige og vestlige indfaldsveje. Det skyldes et skyderi i et villakvarter ved Storegade.

Kampklædt politi har spærret Sommersted af, efter der er blevet skudt med et jagtgevær, skriver Ekstra Bladet.

Skyderiet foregik lidt over kl. 13. Avisen erfarer, at der er skudt med et jagtgevær.

Syd- og Sønderjyllands Politi har bekræftet skyderiet. Et haglskud har en bygning på den modsatte side af vejen. Der er ingen meldinger om sårede.

Kort efter skyderiet stak gerningsmanden af på en scooter. Men han væltede i udkanten af byen og stak af til fods gennem nogle haver.

Kl. 14.05 er en mand ifølge Ekstra Bladet anholdt.