TV der bevæger dig

Spilleglæde og selvtillid bag sejr

Cheftræner Johnny Mølby: Spillegælde og selvtillid bag sejren.

Spilleglæde - og tro på egne evner - var våbenet, da AC Horsens mandag besejrede FC København i en tæt kamp i Horsens.

Træner Johnny Mølby tilskriver især sejren de to ting:

 - Det er spilleglæde. Og tro på egne evner, som holdet også udviste i dag. At man møder et internationalt godt hold og alligevel har en rigtig god tro på, at man også har rigtig meget at komme med, siger Johnny Mølby.

Flere ting

Spilleglæde er måske en lige simpel nok formel, og der skal lægges lidt flere ting oveni, hvis andre skal gøre AC Horsens kunsten efter, mener træneren.

- Det er flere ting. Defensivt skal man være skarp inde foran mål, for de kommer med et godt tryk derinde. Og så skal man hænge godt sammen som hold. Og så skal man selvfølgelig også turde true dem og udnytte de chancer, man får, siger Johnny Mølby.

Har mistet klassespillere

Midtbanespilleren Martin Spelmann og angriberen Gilberto Macena peger på, at FC København ikke længere er så kompakte bag backerne og inde på midtbanen. Og det er Johnny Mølby helt enig i.

- Forskellen mellem i år og sidste år er, at de har mistet nogle klassespillere. William Kvist viser også, at han er en af de bedste spillere i Bundesligaen. De havde et fantastisk hold sidste sæson, men de har mistet nogle internationalt dygtige spillere, og dem erstatter man altså ikke bare lige, siger Johnny Mølby.
 

Macena: - Jeg bliver ved

FC Københavns spillere og træner erkendte efter kampen, at AC Horsens vandt fortjent, og Gilberto Macena fik tilmed lov til at udbygge sin plads som topscorer i Superligaen. Med ét mål.

- Jeg håber, jeg kan blive ved. Og ved og ved, siger Gilberto Macena.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu