TV der bevæger dig

Strejke på vej i Billund

3F og HK har varslet konflikt med AIR France/KLM på grund af sammenbrudte overenskomstforhandlinger.

Den varslede strejke betyder at passagerne ikke kan få deres bagage med ombord, og flyene kan heller ikke få fyldt brændstof på. Det skriver P4 Trekanten.

Årsagen til strejken er at forhandlinger om en ny overenskomst er gået i hårknude og derfor har de varslet strejke fra d. 25. maj.

Fagforeningerne har afvist et krav om at de ansatte skal arbejde længere og at indføre et nyt lønsystem, siger formanden for HK Service Hovedstaden, René Knudsen til P4.

Air France/KLM flyver fra Billund til blandt andet Amsterdam og Paris.