Stuehus brændt ned ved voldsom brand i nat i Holsted

Intet blev reddet ud, da en brand natten til mandag raserede stuehuset til ejendommen på Hejrskovvej 18 ved Holsted.

En forbipasserende slog alarm klokken 03,13, hvor ilden allerede havde godt fat i huset, hvor beboerne ikke var hjemme.

 Huset var overtændt, da brandfolkene fra Brørup nåede frem, og intet kunne reddes. Det lykkedes dog at forhindre ilden i at brede sig til nogle nabobygninger.

Brandskæret kunne ses langt væk.

- Heldigvis var ingen mennesker i fare ved den voldsomme. Årsagen til branden er ukendt og skal undersøges nærmere, siger vagthef Claus Skovgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, mandag morgen til TV SYD.

Efterslukningen er i de tidlige morgentimer stadig i gang. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.