Team Esbjerg på sikker kurs mod sejren i grundspillet

Team Esbjerg vandt lørdag over de danske mestre fra FC Midtjylland, og er dermed godt på vej mod sejren i grundspillet.

Kampen i IBF Arena sluttede 27-25 til Team Esbjerg, der for tredje gang i fire kampe denne sæson slog FC Midtjylland.

Det var en tæt kamp, hvor begge hold kom på hårdt arbejde. Afbrudt af tekniske fejl og afbrændere i begge ender fulgtes holdene ad til 24-24, inden Team Esbjerg trak afgørende fra. Først scorede Teams Esbjergs Laura van der Heijden sit ottende mål, og dernæst scorede Tove Seest sit eneste mål på et afgørende tidspunkt i kampen.

En udvisning til Stine Bodholt i slutsekunderne fik ingen indflydelse, og Maria Mose Vestergaard kunne sikre sejren med holdet 27. mål.

Cheftræner Lars Frederiksen ville dog ikke fejre sejren i grundspillet endnu, selv om den ser ud til at være næsten sikker:

- Vi skal lige have to point til, og kan vi få dem næste gang i hjemmekampen mod Ringkøbing Håndbold om tre uger, er vi vinder af grundspillet. På forhånd vurderede jeg, at det var vigtigt at give alle spillere pauser undervejs, og jeg synes, vi havde et overskud i de sidste 10 minutter. Og så har Betina et fantastisk skud, der var med til at gøre forskellen til sidst, siger Lars Frederiksen til Team Esbjergs hjemmeside.