Klokken 8.20 tirsdag morgen spottede en patrulje fra politiets udlændingekontrolafdeling en kassevogn tæt på en af de stille grænseovergange ved Sofiedal vest for Padborg. I vognen sad tre skotske tyveknægte og bagi lå tinbarrer til en værdi af 35.000 kr. De var meldt stjålet tidligere på morgenen, klokken 7.51, fra et lagerrum på en virksomhed i Sønderborg.
Politiets check af de tre mænds pas viste, at de er efterlyst i Estland for berigelseskriminalitet. Det lykkedes to af mændene at stikke af fra politipatruljen. De løb muligvis løb over grænsen, og derfor er tysk politi nu involveret i at søge efter dem. Den tredje, en 32-årig mand, blev anholdt.
Tin bruges bl.a. til at lægge på overflader på forskellige materialer.
Den anholdte mand bliver onsdag morgen kl. 8.30 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.