TV der bevæger dig

Travl nat for brandfolkene i Syd- og Sønderjylland

00:12

- Vi fik begrænset branden, så kun carport og bil brændte og huset fik mindre røgskader, siger indsatsleder Kristian Müller, Trekantområdets Brandvæsen.

Et stuehus i Bække ved Vejen blev nytårsaften flammernes bytte - men ingen mennesker er kommet noget til ved branden. Foto: LNN Press

1 af 2

To større gårdbrande og en lang række mindre brande som følge af fyrværkeri og nytårsfestligheder gav brandfolkene i Syd- og Sønderjyllands en travl nytårsaften og nat med ialt 60 udrykninger.

En stor staldbygning ved Ribe og et stuehus i Bække ved Vejen blev nytårsaften flammernes bytte - men ingen mennesker er kommet noget til ved de to brande. 

Branden i Bække opstod ved 21-tiden nytårsaften i en landbrugsejendom på Staushedevejen 34 i  Bække, hvor stuehuset brændte ned, og beboerne mistede alt, hvad de ejede ved branden. 

Sydvestjysk Brandvæsen måtte nytårsaften redde omkring 120 malkekøer samt en del kvier og kalve ud fra en brændende staldbygning på Tangevej ved Ribe. Her blev branden opdaget ved 22-tiden.

Læs også Brand i Ribe: Dyr måtte reddes ud af staldbygning

Nytårsmorgen gik der ild i en carport ved en villa i Hjerting ved Esbjerg. Villaens beboere havde holdt nytårsfest i carporten. Det lykkedes ikke brandfolkene at hindre ilden i at brede sig til huset, der blev svært medtaget.

00:10

Branden i Bække opstod ved 21-tiden nytårsaften i en landbrugsejendom på Staushedevej 34 i  Bække. Video: LNN Press.

Luk video

- Vi skal have undersøgt de tre brandsteder - men det er meget sandsynligt gløder fra fyrvækeri, der har antændt brandene, siger vagtchef Erik Lindholt, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

I Ødsted vest for for Vejle gik der også ild i en garage, som truede med at brede sig til huset. Det lykkedes dog Trekantområdets Brandvæsen at at begrænse branden, så kun carport og bil brændte, mens huset fik mindre røgskader.

Læs også Politiet: Fredelig og travl nytårsnat med masser af fest i gaden

Dertil kommer en lang række mindre brande i containere, biler og skraldespande, som er blevet antændt af gløder fra fyrværkeri - eller direkte sat ild til.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu