Tre biler stod i flammer

En bil i Vejle blev natten til søndag brændt af. Flammerne fra ilden spredte sig til to andre biler i nærheden. Politiet tror, at der er tale om en påsat brand.

Lidt før kl. 01 i nat fik politiet en melding om, at en personbil på Finlandsvej i Vejle stod i flammer. Ilden var så voldsom, at flammerne fik fat i to andre biler, der også blev beskadiget.

Den udbrændte bil er nu i politiets varetægt for at blive undersøgt nærmere af brandteknikere. 

- Det er underligt, hvis der bare går ild i en bil - så vi har en formodning om, at den er påsat, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.