Tysk busselskab truer med at stoppe trafikken over grænsen

Tog og- og busselskaber kan se frem til at skulle kontrollere passagerernes pas, og de risikerer store bøder, hvis de transporterer illegale indvandrere.

Men det vil det tyske selskab AktivBus ikke. De kører flere gange dagligt mellem Flensborg og Kruså, og nu truer de med at stoppe den grænseoverskridende trafik, hvis lovforslaget om "transportør-ansvar" vedtages fredag.

Det betyder, at chauffører på tværs af grænserne skal til at kontrollere pas og nationalitet, hvis Danmark vælger at indføre grænsekontrol.

Hør den driftsansvarlige Bela Bergmann hos AktivBus forklare

I området langs og på tværs af den dansk-tyske grænse kører Arriva tog på Tønder og Niebøll. DSB kører mellem Flensborg og Padborg, og så er der to busselskaber, der kører mellem Flensborg og Kruså - nemlig Arriva for Sydtrafik og så Aktiv Bus.

Lovforslaget skal behandles fredag i Folketinget.