Udflytningen fra hovedstaden er i gang

Ca. 40 pct. af de statslige arbejdspladser er nu kommet til Syd- og Sønderjylland.

Lidt under halvdelen af de statslige arbejdspladser, der skal flyttes til Syd- og Sønderjylland, er nået frem hertil.

Regeringen gjorde onsdag status over, hvordan det går med udflytningen over hele landet.

Syd- og Sønderjylland er blevet lovet 738 stillinger. 40 procent af dem ligger nu i vores område.

quote

Udflytningen af arbejdspladser følger nogenlunde den plan, regeringen fremlagde for et år siden

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen, Venstre

Sønderborg Kommune står til at få knap 400 statslige arbejdspladser, og et år efter lanceringen af regeringens udflytningsplan er de første 125 job på plads. På grund af ombygning på Augustenborg Slot vil de sidste stillinger først være flyttet til Als i 2019.

Udflytningen af arbejdspladser følger nogenlunde den plan, regeringen fremlagde for et år siden. Det sagde Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen, Venstre, på et pressemøde tirsdag. Se et klip fra det her: 

Udflytningen følger stort set planen, siger Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen, Venstre.