Unge tæmmer den indre fart-djævel og sparer på forsikringen

Bliv en bedre bilist og få samtidig mulighed for at tegne en billig bilforsikring. Det er søndagens tilbud til unge bilister.

Ifølge tal fra Rådet for Sikker Trafik står de unge i aldersgruppen 18-24 år for en tredjedel af samtlige ulykker.  Og den statistik forsøger Fart med Fornuft at ændre på ved at give de unge et 12 timers kursus, som racerbanen Padborg Parkk søndag lagde asfalt til.

Bliv en endnu bedre bilist og få samtidig mulighed for at tegne en billigere bilforsikring. Lær at køre din egen bil under ekstreme forhold. En kendt racerkører og hans team af erfarne kørelærere guider sikkert gennem kurset, der afvikles  på en  onsdag aften og en søndag.

Hør ung bilist om udbyttet af fartkursus

Langt det meste af kurset er praktiske prøver i bil på banen, så deltagerne lærer det hele under virkelige forhold og får lært, hvordan deres egen bil reagerer.

Ud over bremseteknik, slalom og undvigemanøvrer, så møder deltagerne også et trafikoffer, en falckmand, politi og en pårørende, der har mistet et nært familiemedlem.

Kurset "Fart med Fornuft" er i en årrække blev afviklet af Motor Sport Sønderjylland i samarbejde med Sønderborg Kommune og Sønderjysk Forsikring G/S - og forsikringsselskabet giver rabat til unge bilister, der gennemfører kurset.