Utæt gasflaske gav ublid morgenvækning

Morgensøvnen for mange beboere i Skyttens Kvarter i Esbjerg fik en brat ende tidlig tirsdag. Kort efter klokken 04 var en utæt gasflaske årsag til en eksplosion, der raserede et udhus.

Udhuset ligger mellem to carporte i rækkehuskvarteret Skyttens Kvarter - og braget fra eksplosionen vækkede mange. Der skete dog kun materielle skader, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det er sandsynligvis en gnist fra en fryser, der også var i udhuset, der antændte udsivende gas fra en utæt gasflaske. Taget løftede sig og de ting, der blev opbevaret i udhuset, lå spredt i de nærliggende haver, fortæller vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, tirsdag morgen til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.