Væbnet røveri mod guldsmed - politiet jagter sort Mercedes

En guldsmed i Brædstrup er tirsdag eftermiddag blevet udsat for et røveri. Røveren truede med en kniv og blev efterfølgende samlet op af en sort Mercedes.

Klokken 16.18 kom en 20-25-årig mand iført elefanthue ind ad døren ved Ure-Guld-Sølv på Bredgade i Brædstrup. Her truede han personalet med en kniv og fik udleveret både smykker og kontanter. Det oplyser Henrik Dam, vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Røveren beskrives som 20-25 år, bar en to-farvet trøje i grå og sort og en elefanthue med huller ved øjnene.

Efter røveriet løber manden fra butikken, og efterfølgende bliver han samlet op af en sort Mercedes med fire døre, bilen kørte ad Enghavevej i Brædstrup. Herefter er hverken manden eller bilen ikke set. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.