Vejen kæmper for at bevare den lokale julegavehandel

Butikkerne i Vejen forsøger at gøre noget ekstra for deres kunder, så de fortsat handler lokalt.

Der foregår en benhård kamp om de penge, som der bruges på julegaver og i takt med, at flere køber gaver i det nærmeste storcenter og på internettet, så skal der arbejdes for at få kunderne til at blive i byen.

I Vejen ser det faktisk ud til at virke. Indenfor de seneste  to år er der kommet flere butikker i byen og flere af butikkerne har udvidet, så de har flere forskellige varer.

- Vi har besluttet os for, at alle der besøger Vejen, skal have en positiv oplevelse. Det tror vi på, er meget vigtigt. Det er det, som vi som mindre handelsby kan slå på. Service og en god oplevelse, siger Citychef i Vejen Flemming Simested til TV SYD.

Citychef Flemming Simested og butiksejer Klaus Kristensen fortæller her hvad der gør i Vejen.

Ifølge citychefen så sætter kunderne også pris på at Vejen har flere butikker hvor det er ejerne selv der står i butikken og hvor der bliver lagt vægt på et højt serviceniveau.

quote

Vi har besluttet os for, at alle der besøger Vejen, skal have en positiv oplevelse

Flemming Simested, Citychef Vejen

En af de butiksejere der sørger for at gøre lidt er er Klaus Kristensen, der både er ejer Bog & idé og Legekæden i Vejen.

-Vi har bl.a. foredrag med forskellige forfatter, og nogle gange låner vi dragter fra Legoland. Vi holder også børnefødselsdage for kunderne. Det er vigtigt, at vi tænker anderledes og tænker ud af boksen, siger Klaus Kristensen til TV SYD.

Hos Legekæden er der opstillet en stor racerbane.
Hos Legekæden er der opstillet en stor racerbane.

 

En undersøgelse fra Enio viser at det faktisk godt kan betale sig at gøre en ekstra indsats overfor kunderne.

Her svarer 60 procent nemlig at de foretrækker at købe julegaverne i de lokale butikker. Alligevel så er det kun 40 procent af os der gør det, viser undersøgelsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.