Vejle tabte to point i oprykningskampen

Vejle Boldklub fik kun uafgjort mod lokal-rivalerne fra Fredericia. Dermed missede de to vigtige point i kampen om at vende tilbage til superligaen.

- Det er ikke ovre endnu, sagde den vikarierende træner, Steen Thycohosen.

Han er stadig optimist, selv om det har været et fyord at tale om oprykning før dagens kamp. Der er fire kampe tilbage.

Vejle dominerede i første halvleg med flere store chancer og pres mod Fredericias mål. Til gengæld havde gæsterne den største chance med et skud på stolpen.

Efter pausen skiftede overtaget. Fredericia pressede med tre-fire store redninger af Vejle-målmand Kristian Fæste betød, at nullet blev bevaret.

Det gjorde det også i den anden ende. Her havde Vejle et skud fra Christian Sivebæk, som blev rettet af og strejfede stolpen. Og et minut inde i overtiden, blev en Vejle-hovedstød reddet på selve målstregen.

Sportschef Steen Thychosen overtog ansvaret for holdet i sidste uge, at klubben fyrede sin træner gennem halvandet å, Klebér Saarenpäär.

2600 overværede kampen på Vejle Stadion.

Mens Lyngby og Horsens allerede nu ligner sikre oprykkere til superligaen, slås især Vejle og Silkeborg om den sidste af de historiske tre oprykningspladser, og med en sejr over Fredericia havde Vejle passeret Silkeborg.

 Det lykkedes ikke. Vejle har nu 47 point med fire kampe tilbage i sæsonen, mens Silkeborg har 48 point og fem kampe tilbage. Vendsyssel kan også stadig nå at blande sig i kampen om den tredje oprykningsplads.