Vestjyske fodboldfans er fortsat på pinebænken

Esbjerg ligger sidst i Superligaen. Det kunne de rette op på mandag. Men sådan skulle det ikke gå.

Der er 14 hold i den danske superliga. 13 af dem har flere point end Esbjerg. Så det er hårde tider for holdets trofaste fans.

Mandag havde vestjyderne mulighed for – med en sejr over FC Midtjylland hjemme på Blue Water Arena – at rykke over OB i bunden superligatabellen.

quote

Det er efterhånden et par sæsoner, hvor vi er blevet meget lidt forkælet med godt fodbold. Vi har haft dårlige placeringer, så det har været en hård periode.

Jens Jørn Bertelsen, Tidligere EfB- og landsholdsspiller

- Det er efterhånden et par sæsoner, hvor vi er blevet meget lidt forkælet med godt fodbold. Vi har haft dårlige placeringer, så det har været en hård periode, sagde den tidligere Esbjerg- og landsholdsspiler, Jens Jørn Bertelsen, til TV SYD under kampen.

Mandag var fodboldkoryfæet som altid på stadion for, sammen med klubbens øvrige trofaste fans, at følge de vestjyske helte.

Esbjerg kom godt fra start. Efter 24 minutter bragte Awer Mabil hjemmeholdet foran med 1-0, og fansne kunne øjne avancementet i ligaen.

Men allerede to minutter efter reducerede FC Midtjyllands Jonas Borring til 1-1.

Det var stillingen ved pausen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Tættere kom Esbjerg aldrig. For i 2. halvleg scorede Jakob Poulsen først til 2-1 til midtjyderne i det 62. minut – og to minutter senere scorede Mikkel Duelund til kampens resultat 3-1 til FC Midtjylland.

Med mandagens nederlag, og de i alt otte point efter 14 kampe, ligger Esbjerg fortsat sidst i Superligaen. Så det vestjyske fans er stadig på pinebænken.