VIDEO: Ét minuts stilhed for ofrene i Paris

På X-Yachts i Haderslev blev der kl. 12.00 holdt ét minuts stilhed for ofrene efter terrorangrebet i Paris fredag.

Statsministeren opfordrede mandag formiddag alle danskere til kl. 12.00 at holde et minuts stilhed for ofrene i Paris fredag. Det gjorde de for eksempel  hos X-Yachts i Haderslev og i Billund Lufthavn.

- Vi synes, det er vigtigt at samles om, fortæller Ib Kunøe, bestyrelsesformand og hovedaktionær i X-Yachts i Haderslev, til TV SYD.

Virksomheden har i disse dage besøg af 35 forhandlere fra hele verden. Inklusive deres franske samarbejdspartner Jean-Luc Chalant, der tolkede hele verdens solidaritet som et udtryk for, at hele verden har et fælles ansvar for, det der sker.

- Vi skal finde tilbage til den oprindelige betydning af ordene frihed, lighed og broderskab. De sidste to ord bliver alt for tit glemt, siger han til TV SYD.

Også i Billund Lufthavn markeredes tragedien i Paris med et minuts stilhed. Videoen ovenover er fra gate 10, hvor passagererne på vej mod Amsterdam med KLM holdt et minuts stilhed på opfordring af lufthavnen.

Syd- og Sønderjyllands Politi holdt også et minuts stilhed i det omfang det kunne lade sig gøre uden det gik ud over udrykninger og andre presserende opgaver.

Ved gate 10 i Billund Lufthavn holdt passagererne til Amsterdam ét minuts stilhed før afgang. Video: Henrik Knudsen Jensen, lufthavnstekniker

 

TV SYD har været i kontakt med alle kommuner i sendeområdet. I mange kommuner blev ofrene i Paris mindet med ét minuts stilhed kl. 12, men derudover ingen deciderede mindehøjtideligheder. Søndag var der mindehøjtidelighed i Esbjerg og Vejle. Mandag aften kl. 18.30 er der fakkeltog på Akseltorv i Kolding. Tirsdag mindes ofrene ved to arrangementer i Fredericia.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.