Vinterlig weekend efterfulgt af sæsonstart for birkepollen

Weekenden bliver ikke just varm, men solen kigger alligevel forbi i ny og næ. Mandag starter birkepollensæsonen.

Fredag den 21. april

Skyet med jævn vind fra vest. Temperaturer op til 11 grader. Eftermiddagen byder på lidt sol, enkelte byger og hård vind. Temperaturen falder til tre grader natten til lørdag.  

Lørdag den 22. april

Skyet med hård vin først på dagen, men klarer op hen ad eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen klar sol med temperaturer på 7-8 grader og frisk vind fra nordvest.

Søndag den 23. april

Skyet med lidt sol. Temperaturen holder sig lige under 10 grader med jævn til frisk vind fra nordvest. Få byger i løbet af dagen, og temperaturer ned til tre grader natten til mandag.

Prosit! Pollen kommer nu

Mandag den 24. april bliver den officielle start på dette års birkepollensæson. Dog forventes snøfteriet ikke at tage overhånd, da kulde og blæst lægger en dæmper på pollentallene - i hvert fald i weekenden.

Læs mere om vejret og pollensæsonen på DMI.