TV der bevæger dig

TV SYD Laboratorium

Vi vil være der, hvor seerne er – så fremtidens nyheder skal leveres til mobilen – men hvordan gør man det bedst?

Det grubler alverdens medier over for tiden. TV SYD gør mere end at gruble. Vi har et laboratorium, hvor vi vil opfinde de nye fortælleformer til den skærm seerne har lige ved- og i hånden.
Her afholder vi en række fem-dages workshops, hvor vi inviterer interesserede til at være med.

Hvordan skal historierne fortælles på de enkelte medier? Skal det være vertikal video? Skal det være interaktivt? Skal det være grafik? Hvordan gør man?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller os selv i TV SYDs laboratorium.

Vi ved, hvordan man laver nyheder til den store skærm, men der er helt sikkert flere, der har gode ideer til at fortælle til den lille skærm. 

  Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Derfor har vi TV SYD Laboratorium, hvor deltagerne kan komme og prøve at give TV SYD inspiration til at fortælle historier på de nye medier. Måske vil det ændre den måde som TV SYD laver nyheder i den nære fremtid.
Kontakt Jakob Schjødt-Pedersen på 76 30 31 32 eller laboratorium@tvsyd.dk, hvis du vil vide mere.

 

Vi har indtil nu
- Lavet en nyhedshistorie fortalt med Instagram-story.
- Vi har sat flere valg-videoer sammen på Facebook, så seerne selv kan vælge hvilken kandidat de vil høre på.
- Sendt live på Facebook med flere mobil-kameraer.
- Lavet video i 1:1 videoformat der gør sig godt på Facebook. Den havde et helt specielt indhold der egner sig bedst til at blive vist på mobiltelefonen

Vi har i workshoppen brugt meget tid på at debattere, hvad der i den nære fremtid, er den bedste måde at lave nyheder til mobilen på. Hvilke nyheder bruger deltagerne, og hvor får de dem fra?

Hvilke tekniske krav er der til indholdet?

Hvad kræver det for at kunne komme med?

Vi åbner Laboratorie-workshoppen den sidste uge i hver måned.
Her skal du som udgangspunkt kunne være med alle hverdage fra ca. kl. 9:00 – 16:00.
 
Vi forestiller os, at det især er studerende der kan være med i laboratoriet i dagtimerne. (højskoleelev, multimediedesigner mm.)

Du må gerne have en ide til en god historie, og du skal kunne fortælle den på et af de sociale medier.
 

 

Kontakt os med: