TV der bevæger dig

Rundvisning på TV SYD

Oplev TV SYD bag kulissen og få et indtryk af, hvordan regionale nyheder og tv-udsendelser bliver til.

TV SYD har åben for rundvisninger mandag, tirsdag, onsdag og torsdag i hver uge fra klokken 18.45 til 21.15.

Vi modtager foreninger, organisationer, klubber og enkeltpersoner eller grupper til rundvisning.

Ring eller mail til os for at aftale tidspunkt, tlf. 76 30 31 32. Kirsten Kenne i receptionen tager mod din bestilling mellem kl. 9.00 og 16.00. Brug gerne Kirsten Kennes mail-adresse: kije@tvsyd.dk

Husk at meddele navn på kontaktperson, nøjagtig postadresse, telefonnummer og evt. e-mail, så vi kan sende dig en bekræftelse på aftalen.

 

Programmet ser således ud:

Kl. 18.45 Ankomst og præsentation af TV SYD og vores hverdag
Kl. 19.30 Aftenens udsendelse – her serveres kaffe og kage
Kl. 20.15 Rundvisning i huset, bl.a. studie, redigeringslokaler, nyhedsredaktion 
Kl. 21.15 Tak for i aften.

TV SYDs specialuddannede guider sørger for, at I får en behagelig og udbytterig aften.

 

Pris inkl. kaffe og kage

Pris pr. deltager 75,00 kroner. Til gengæld serverer vore guider kaffe og kager.

Der betales for minimum 30 personer. Vi kan højst modtage 50 gæster pr. aften.

Dog betaler enkeltpersoner kun for sig selv. De må være indstillet på, at der i forvejen er reserveret plads til en større gruppe.

Foreninger og grupper bedes venligst meddele endeligt deltagerantal samtidig med betalingen en måned før arrangementet.

Betaling: Bankkonto: 7040-0001609824.