TV der bevæger dig

Vil du lave fjernsyn?

Går du i 9. klasse og drømmer du om at blive journalist eller fotograf? Så kig med her.

Nu har du muligheden for at prøve dine evner af som journalist eller fotograf. TV SYD søger nemlig 10 praktikanter, som kunne tænke sig at komme i skolepraktik i uge 41. Vi skal bruge seks journalistpraktikanter og fire fotografpraktikanter.

00:56

Se her, hvad du kommer til at lave, hvis du bliver en af TV SYD's Youngsters.

Luk video

Lær en masse på den sjove måde 

TV SYD tilbyder erhvervspraktik for 9. klasses elever, hvor du som praktikant kan få et indblik i, hvad der kræves, når man producerer fjernsyn til 100.000 seere.

Men du skal også selv være klar på at lave noget. Under praktikugen vil du lære teorien bag et godt nyhedsindslag og finde ud af, hvordan man stiller de gode spørgsmål. Og så får du lov til at lave dit helt eget indslag, som bliver bragt på vores kanal TV SYD+

De praktikanter, der synes at journalistik er spændende, vil i løbet af ugen stifte bekendtskab med det gode nyhedsindslag, spørgeteknik, research, speaktræning med mere. De praktikanter, der er interesseret i fotografens arbejde, vil komme til at prøve at optage og redigere et nyhedsindslag. 

Du må forvente en hård uge, hvor der ikke er meget fritid til overs, når dagen er slut. Og da dagene kan være forskellige i indhold og i længde, forventer vi fleksibilitet fra både praktikanter og forældre. Du skal selv finde en måde at komme til vores tv-station på. Fra Kolding Banegård kan du tage en flextaxa selv eller med de andre – det koster 35 kr. per vej. 

Vil du være med? 
Så send en mail til youngsters@tvsyd.dk med følgende: 
Navn, telefonnummer, skole, alder, billede, om du vil være journalist eller fotograf, et par ord om dig selv, og hvorfor du gerne vil i praktik på TV SYD.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 28. september. Du får svar på, om du skal være være med til at lave fjernsyn fredag den. 30. september.

TV SYD Youngsters efterår 2016:

Endnu en uge med TV SYD Youngsters fandt sted i uge 41 2016. De ti erhvervspraktikanter viste sig endnu en gang at være virkeligt dygtige! Se deres udsendelse her:

10:11

TV SYD Youngsters-udsendelse efterår 2016

Luk video

TV SYD Youngsters forår 2016:

13:16

TV SYD Youngsters-udsendelse forår 2016

Luk video

TV SYD Youngsters efteråret 2015:

14:00

TV SYD Youngsters-udsendelse efterår 2015

Luk video

Eksempel på Youngsters-udsendelse:

TV SYD YOUNGSTERS